Aarup Antenneforening

Retur (startside)
Retur (Generalforsamlinger)

Referat

Generalforsamling Aarup Antenneforening

Aarup Hotel, den 13. februar 2005.

 

 

·         Formand, Willy Roesen byder velkommen.

 

  • Dagsorden i henhold til vedtægterne fremlægges.

 

·         Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at Alfred Brauer vælges til dirigent som bliver godkendt.

Alfred Brauer konstaterer at generalforsamlingen er lovligt indvarslet, og

går derefter over til;

 

Punkt 2:        Formandens beretning v/Willy Roesen:

 

Så gik endnu et år i antenneforeningen.

Jeg vil gerne fokusere på to væsentlige punkter i min beretning.

 

Det forløbne år har stået i forandringens tegn.

Vi har fået opgraderet hele vores tekniske installation med nye kabler, nye forstærkere i skabene og er endelig blevet flyttet til en ny sendecentral beliggende i Odense.

Samtidig har Stofa i mange TV-reklamer slået til lyd for et helt nyt koncept indenfor kabel-TV, nemlig Zaptor.

 

Hvad betyder det så for os.

Jo – den forandring vi fik varslet på sidste års generalforsamling er nu gennemført,  - næsten - og det giver helt nye muligheder i vores sendeflade.

Først og fremmest er der mulighed for langt større fleksibilitet i programvalget, hvor man kan få flere pakker at vælge imellem, samt, hvis man ikke har lyst eller råd til at abonnere på de mange filmkanaler, i stedet får mulighed for at ’købe’ en enkelt film ad gangen hjemme fra sofaen.

Samtidig er sendeprincippet udvidet fra analog til også at omfatte digital signaldistribution, hvilket ses tydeligt i billedkvaliteten, hvis man altså har en skærm, der kan behandle og udnytte det digitale signal.

Det er kun muligt for nyere fladskærme, så det er ikke alle, der vil mærke nogen stor forskel, måske bortset fra at programmerne generelt står en smule klarere også i analogt format, på grund af den nævnte opgradering af hele kabelnettet.

 

Men hvad er prisen så for dette:

Jo – hvis man vil have den gode billed- og lydkvalitet samt fleksibiliteten i sit programvalg, er man nødt til at hoppe på Stofas Zaptor-vogn og anskaffe en digital modtager, en såkaldt Zaptor-boks.

Skal man tro Stofas reklamer i TV, så er denne boks sammen med hele Zaptor-konceptet den største opfindelse siden hjulet, eller måske den dybe tallerken.

 

Jeg har selv testet denne boks gennem en lille måneds tid, og jeg må sige, at det har været en blandet fornøjelse.

Først besværlighederne med selve installationen og ibrugtagningen, som kostede mig i alt 3 ½ times telefontid, mest med at vente i kø efter support.

Samtidig lider boksen stadig af sine børnesygdomme, sådan forstået at den er tilbøjelig til for eksempel at lade stationer gå i sort. Den kan også finde på at sætte et program på pause i 5 – 10 sekunder mens man ser det. Er man heldig, kører programmet derefter videre fra hvor det nu er kommet til, men er man uheldig, kommer programmet ikke i gang igen før man har genstartet boksen, og brugt 10 minutter på at vente, mens boksen konfigurerer sig selv forfra.

 

Selv efter Stofas reklamekampagner nu har kørt i over tre måneder, er denne boks ikke fuldt færdigudviklet – vi venter stadig på den seneste opgradering af softwaren, som skulle afhjælpe de sidste børnesygdomme.

 

Jeg har lært at leve med det, men min kone anvender aldrig boksen, når jeg ikke er hjemme – hun kan sagtens nøjes med den analoge udgave af  programmerne – mange tak.

Her til sidst er det også gået op for Stofa, at ikke alt er som det skal være – de har i hvert fald  nu meldt åbent ud, at de kender til problematikken, og gerne vil kompensere for folks besværligheder – det er da et positivt træk – selv om det blev affødt af en henvendelse fra DR’s kontanten.

 

Med hensyn til afstemningen:

Vores afstemning i 2007 blev både forsinket og overhalet indenom af udviklingen. Vi er nu ikke længere ene om at bestemme vores programudvalg.

 

Vi har fået fælles teknik og sendeflade med Dalumgårds antenne laug, og er dermed kommet mere eller mindre under deres vinger, hvad angår programudbuddet.

Vi kan stadig selv bestemme over enkelte programmer, som vi synes mangler i den fælles programflade, men det betyder samtidig at vi også skal betale for Dalumgårds eventuelle kiggeri på disse kanaler – de to sendeflader kan nemlig ikke skilles ad uden meget stort teknisk besvær, jfr. Tom.

 

En konsekvens af dette er, at vi ikke længere selv skal betale for udskiftning af eller indsættelse af ekstra kanalomsættere. Vi har nemlig ikke længere nogen lokal teknik, vil selv er økonomisk ansvarlige for. Derfor foreslår vi, som nogen måske har set i dagsordenen, en kontingentnedsættelse til fortidens 25 kr. om året til vores arbejde. Det er jo ikke meningen at vi skal samle formue.

 

Stofa har ikke forsøgt at skabe kontakt mellem vore to foreninger, men retfærdigvis skal det siges at Tom orienterede mig om mødet, den dag han skulle tale programflade med dem.

Vi mangler endnu en invitation til disse drøftelser, men har selv for nylig taget kontakt til deres formand, Jørgen Rassen, og håber på i nærmeste fremtid at få startet et samarbejde med Dalumgård.

 

 

Efter sidste års meget omdiskuterede forsvindingsnummer, hvad angår Kanal 4, håber jeg, klagerne har opdaget, at den er vendt tilbage i vores programflade.

Den hører så også med blandt de faktorer, der medfører stigninger i vores abonnement.

 

Info-kanalen - hvad skal den bruges til ?

Jeg vil gerne endnu en gang henlede opmærksomheden på vores info-kanal. Den er ikke så fleksibel til informationsformidling som vores hjemmeside, da den i det store hele kun er en billedkarrussel, men vigtige oplysninger om abonnement, orientering fra Stofa, samt bestyrelseslisten vil altid fremgå af den, så man har mulighed for at kontakte os.

 

 

Internet …

Stofanet er en tillægsservice til antenneforeningens medlemmer, en service som ikke længere forudsætter at man har en computer at slutte til internettet. Til gengæld er internettet nødvendigt, hvis man vil benytte sig af muligheden for at anvende Zaptor.

Så vidt jeg husker fra møder indenfor det seneste år, lovede Tom os fuld hastighed på 10 mbit, hvis det tal siger nogen noget. Han lovede også at den hastighed skulle kunne holde synkront, det vil sige samme hastighed på upload og download for at udtrykke det populært.

Jeg selv er en af de formodentligt ganske få i vores område, der har noget at bruge en sådan linje til, men jeg må nok indrømme, at det har mindre betydning for den absolutte majoritet af vore abonnenter.

Download-hastigheden som de fleste brugere kender betydningen af, ser relativt stabil ud efterhånden, så det vil jeg opfatte som det væsentligste.

 

Jeg vil her til sidst lige gentage, hvad jeg gennemgik på sidste års generalforsamling om TV-modtagelsen

Hvis nogen efterfølgende læser beretning og referat på vore hjemmeside, kan det være meget godt at få slået fast endnu en gang, hvad Digital Video Broadcasting, altså digital TV-modtagelse egentlig drejer sig om. Producenterne benytter det jo stadig som reklameparameter, at deres TV sandelig har indbygget digital tuner, nogen endda med to digitale tunere.

Der reklameres også meget for små digitale modtagerbokse, som man i handlen kan købe fra ca. 300 kr. og opefter og sætte på sin TV-antenne.

Men hvad dækker begrebet over ?

Jo, for at forstå sammenhængen må man gøre sig klart at der findes flere standarder for digital TV-modtagelse.

Det der i dag reklameres så meget for, er en standard for almindelig luftbåren TV-modtagelse. Fagudtrykket for dette er ’Terrestrial’, og deraf kommer betegnelsen

DVB-T for denne type modtagelse.

I korthed drejer det sig om: Digital TV-modtagelse gennem luften til den antenneskov, vi kender så godt fra forskellige byers silhouet.

 

En anden standard dækker over satellit-TV.

Den kræver en helt anden type modtager, og meget teknisk betegner man denne standard som DVB-S, hvor S’et står for ’Satellite’ , og jeg skal sandelig love for at både. ViaSat og Canal digital er fremme i skoene med at markedsføre denne i stort anlagte TV-reklamer – helt på linje med Stofas markedsføring af Zaptor-konceptet.

 

Og dermed er vi i vores boldgade igen, fordi den tredje standard drejer sig om os og vores nuværende system.

Vi har nemlig mulighed for at modtage det som Stofa næsten poetisk kalder ’det digitale spejl’.

Dette begreb dækker over en digital udgave af alle de programmer der udbydes i vore programpakker.

Disse programmer sendes gennem en tredje digital standard,  betegnet DVB-C, hvor C’et står for ’Cable’.

Desværre er de tre standarder ikke indbyrdes kompatible – desværre, fordi modtageren til en standard kun kan modtage denne, ikke signaler af andre typer. Man kan altså ganske forgæves have ofret ekstra på sit nye TV, fordi man har købt med digital tv-tuner.

Ligeledes kan man altså ikke bare gemme sin lille DVB-T modtager og bruge den, når det digitale spejl bliver en mulighed – man skal anskaffe sig en ny, beregnet til at modtage DVB-C signaler.

Det bliver værre endnu – faktisk skal man anskaffe en tuner til hvert TV i huset, hvis man ønsker at få de digitale kanaler med sig i soveværelset, køkkenet eller hobbyrummet.

Sådan er det – og Stofas løsning hedder altså Zaptor.

 

Jeg håber med denne beretning at have været rundt om de emner, der interesserer størstedelen af vore medlemmer, og overgiver hermed beretningen til generalforsamlingens debat og afstemning.

 

Forinden vil jeg dog lige sige tak til Tom, fordi han altid stiller op til vore generalforsamlinger, så han er til rådighed for de tekniske spørgsmål, vi andre ikke har mulighed for at besvare. Han har også beredvilligt stillet sig til rådighed, når vi har haft behov for hans tilstedeværelse i sammenhæng med bestyrelsesmøderne. Jeg vil også gerne sige tak til de af vore medlemmer, der har fundet tid til at deltage i denne generalforsamling. Endelig vil jeg gerne rette en hjertelig tak til resten af bestyrelsen for det gode samarbejde vi har haft i det forløbne år.

 

 

 

 

Punkt 3:        Aflæggelse af regnskab.

Jørgen Olsen gennemgik regnskabet som udviste et resultat på

                        kr. 35.427,21 og egenkapitalen udgør herefter kr. 139.698,06

                       

Regnskabet blev godkendt.

 

Punkt 4:        Fastlæggelse af kontingent.

Grundet den store egenkapital, indstillede Bestyrelsen at det årlige

kontigent skulle nedsættes til 25 Kr.                   

                       

                        Indstilllingen blev fulgt og godkendt af generalforsamlingen.

 

Punkt 5:        Valg til bestyrelsen og valg af en bestyrelsessuppleant.

                        Bestyrelsen genvalgt.

Karina Nyby Hansen blev påny bestyrelsessuppleant.

Efter generalforsamlingen ser bestyrelsen ud som følger:

 

Formand                    Willy Roesen

Næstformand           Arne Lauridsen

Kasserer                    Jørgen Olsen

Sekretær                    Peter Birch

Medlemmer               Peter Dissing

                                    Frede Hansen

                                    Bent Pedersen

 

 

Punkt 6:        Valg af revisor og revisorsuppleant.

                        Revisor Alfred Brauer blev genvalgt.

                        Revisorsuppleant Bent Nielsen blev genvalgt. (var ikke tilstede)

 

Punkt 7:        Indkomne forslag.

                        Der var ingen indkomne forslag.

 

Punkt 8:        Eventuelt.

 

Flere små indlæg fra tilhører der ønskede specifikke programmer, så som paletten fra BBC.

Dette bliver muligt, idet Tom Andersen, Account Manager fra Stofa, berettede om det nye tilbud om mindre programpakker i digital kvalitet.

Disse tilpassede programpakker af forskellig variationer muliggøres ved at benytte en såkaldt Zaptor boks, som brugeren anskaffer i forbindelse med køb af programpakken.

En speciel folder/tilbud rundsendes snarrest af Stofa og senest uge 13, hvor programfladen ændres.