Referat

Generalforsamling Aarup Antenneforening

Aarup Hotel, den 14. februar 2007.

· Formand, Willy Roesen byder velkommen.

· Dagsorden i henhold til vedtægterne fremlægges.

· Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at Alfred Brauer vælges til dirigent som bliver godkendt. Alfred Brauer konstaterer at generalforsamlingen er lovligt indvarslet, og går derefter over til;

Punkt 2: Formandens beretning v/Willy Roesen:

Så gik endnu et år i antenneforeningen.
Jeg vil forsøge at belyse nogle få, væsentlige punkter i min beretning.

Med hensyn til programudbuddet: Der kommer stadig frem en gang imellem, at vi burde splitte programpakkerne op i flere dele. Det kan gøres med et utal af varianter, men det er en farlig vej at gå. Hver gang spørgsmålet har været fremme, har Stofa advaret om, at det vil virke fordyrende på alle pakker, selv den begrænsede, billigste, pakke. Det hænger sammen med, at udbyderne hver for sig udbyder hele programflader, og i deres prissætning forudsætter, at ønsker man et eller to bestemte programmer, så tager man også de andre med i samme pulje, ellers holder prisen ikke. Det er altså til dels udbydernes prispolitik, der binder vores hænder og begrænser vores muligheder.

TV2's nye kanal, TV2 News er, ganske som Charlie forrige år, og TV2 film sidste år, en kanal der vækker debat. Det er mit indtryk, at Charlie er godt indarbejdet, og at ikke mange ville være glade for at undvære den igen. TV2 film fandt ikke nåde i første omgang, men til gengæld lader det til, at brugerne har taget godt mod News. Enkelte kan ikke forstå, at den kan være så populær - det er jo bare det samme der vises igen og igen. Ja - det er netop meningen med denne kanal - man behøver ikke vente til de faste tidspunkter på dagen/aftenen med at få serveret sine nyheder. Har man 5 minutter til rådighed, bruger man denne kanal til at blive opdateret med de seneste nyheder - mere skal der ikke til - og man vælger selv tidspunktet.

Hvorom alting er, vil det være op til forårets brugerafstemning, om kanalen, måske endda sammen med TV2 film, skal finde sin plads i programfladen.

En anden ting, der har skabt debat, er Kanal 4's pludselige forsvinden fra programfladen. Enkelte medlemmer har haft endda meget svært ved at forstå, hvorfor det var nødvendigt. Lad mig benytte lejligheden til at forklare problematikken endnu en gang. TV Danmark ændrede i løbet af 2006 sit koncept og relancerede sig som Kanal 4, en kanal først og fremmest for kvinder. Samtidig lagde man op til at skulle være betalingskanal. Dette fik så virkning fra 1. januar 2007.
Dermed startede vore problemer. Når kanalen ikke længere er en public service kanal, må den heller ikke findes i vores lille programpakke, jfr. de regler vi lever under i samarbejdet med Stofa og udbyderne. Vi kunne ikke bare flytte den til den store pakke af to sammenhængende grunde: 1. Der er ingen ledige kanaler til rådighed i vores system. 2. Alle programmer der i forvejen findes i den såkaldt store pakke er stemt ind af brugerne. Vi kunne derfor ikke bare pille en anden kanal ud i stedet.
Om Stofa overhovedet udbyder denne kanal for øjeblikket har jeg glemt at spørge Tom efter, men hvis de gør, vil den naturligvis være at finde på afstemningsskemaet dette forår. Men igen - da det er en betalingskanal, må man investere i den store pakke for at få fornøjelse af den, selv om den bliver 'stemt ind'.

Vi lever stadig med svingende kvalitet i programfladen; og her tænker jeg altså ikke på det møg de sender alle sammen; Vi taler snart på samme måde om TV-programmerne som vi taler om vejret. Nej, det jeg mener er billed- og lydkvaliteten, som på visse kanaler er alt andet end uovertruffen - programmerne lider jævnligt under striber og prikker i billedet, og knasen og smæld på lydsiden. Flere programmer står i perioder og skifter mellem stereo og mono hele tiden. Sådan går det i hvert fald til hjemme hos mig.

Men det er problemer som Stofa gør alt hvad de kan for at løse, selv når det er det danske vejrlig, der spiller os puds efter puds.
Vi oplever også, at korrosion i skabene langs vejen giver problemer med signalstyrken - Stofa er dog hurtige til at rykke ud, når det bliver for meget, selv en lørdag eftermiddag har vi oplevet at se Stofas servicevogn i bybilledet.

Info-kanalen - hvad skal den bruges til ?
Jo, f.eks. er bestyrelsesmedlemmerne ikke længere væk end telefonen. For folk med internet-adgang er der også mulighed for at maile bestyrelsesmedlemmerne. Mail-adresserne fremgår netop af info-kanalen. Vi har for ganske nylig også fået Frede meldt ind i den digitale tidsalder, idet også han har fået Stofanet. Han har endnu ikke offentliggjort sin mailadresse, men så snart vi har den, vil den også fremgå af bestyrelseslisten på Info-kanalen.

Ja - Internet - det har vi også -
Stofanet er en tillægsservice til antenneforeningens medlemmer, en service som naturligvis forudsætter at man har en computer at slutte til internettet. Mange har efterhånden benyttet sig af Stofas tilbud om prisbilligt internet, måske tilskyndet af den massive annoncekampagne på Stofa Bredbånd for øjeblikket, selv om den slet ikke er møntet på antenneforeningerne. Prismæssigt set er denne adgang til internettet også absolut konkurrencedygtig i forhold til andre internet-udbydere. Skal der en dråbe malurt i bægeret kan man sige, at jo mere populær og udbredt denne adgang bliver i vores område, jo færre ressourcer bliver der til hver, og informationsmotorvejen bliver dermed, i den periode på døgnet, hvor alle er koblet op, nærmere til en meget smal markvej.
Det kommende forår bringer forhåbentlig en løsning på de tekniske problemer med både TV-kvaliteten og stabiliteten på Stofanet - jeg regner sandelig med, at Tom har gode nyheder med til os, når han får ordet under eventuelt.

En enkelt ting vil jeg lige tage op, som er meget oppe i tiden: Der tales om Digital Video Broadcasting, altså digital TV-modtagelse. Producenterne benytter det som reklameparameter, at deres TV sandelig har indbygget digital tuner. Der reklameres også meget for små digitale modtagerbokse, som man i handlen kan købe fra ca. 300 kr. og opefter og sætte på sin TV-antenne. Hvad dækker så dette begreb over ? Jo, for at forstå sammenhængen må man gøre sig klart at der findes flere standarder for digital TV-modtagelse. Det der i dag reklameres så meget for, er en standard for almindelig luftbåren TV-modtagelse. Fagudtrykket for dette er 'Terrestrial', og deraf kommer betegnelsen DVB-T for denne type modtagelse. I korthed: Digital TV-modtagelse gennem luften.

En anden standard dækker over satellit-TV. Den kræver en helt anden type modtager, og meget teknisk betegner man denne standard som DVB-S, hvor S'et står for 'Satellite' , og jeg skal sandelig love for at f.eks. ViaSat er fremme i skoene med at markedsføre denne.

Så er vi i vores boldgade igen, fordi den tredje standard drejer sig om os og vores fremtid, forhåbentlig den nærmeste fremtid.
Når den nye kabling til vores central er etableret, får vi nemlig mulighed for at modtage det som Stofa næsten poetisk kalder 'det digitale spejl'.
Dette begreb dækker over en digital udgave af alle de programmer der udbydes i vore programpakker. Disse programmer sendes gennem en tredje digital standard, betegnet DVB-C, hvor C'et står for 'Cable'. Desværre er de tre standarder ikke indbyrdes kompatible - desværre, fordi modtageren til en standard kun kan modtage denne, ikke signaler af andre typer. Man kan altså ganske forgæves have ofret ekstra på sit nye TV, fordi man har købt med digital tv-tuner.
Ligeledes kan man altså ikke bare gemme sin lille DVB-T modtager og bruge den, når det digitale spejl bliver en mulighed - man skal anskaffe sig en ny, beregnet til at modtage DVB-C signaler. Det bliver værre endnu - faktisk skal man anskaffe en tuner til hvert TV i huset, hvis man ønsker at få de digitale kanaler med sig i soveværelset, køkkenet eller hobbyrummet. Sådan er det.

Jeg håber med denne beretning at have været rundt om de emner, der interesserer størstedelen af vore medlemmer, og overgiver hermed beretningen til generalforsamlingens debat og afstemning.

Forinden vil jeg dog lige sige tak til Tom, fordi han altid stiller op til vore generalforsamlinger, så han er til rådighed for de tekniske spørgsmål, vi andre ikke har mulighed for at besvare. Han har også beredvilligt stillet sig til rådighed, når vi har haft behov for hans tilstedeværelse i sammenhæng med bestyrelsesmøderne. Jeg vil også gerne sige tak til de af vore medlemmer, der har fundet tid til at deltage i denne generalforsamling. Endelig vil jeg gerne rette en hjertelig tak til resten af bestyrelsen for det gode samarbejde vi har haft i det forløbne år.

Punkt 3: Aflæggelse af regnskab.

I fravær af Jørgen Olsen gennemgik Peder Dissing regnskabet som udviste et overskud på kr. 39.348,76 og egenkapitalen udgør herefter kr. 104.270,85
Regnskabet blev godkendt.

Punkt 4: Fastlæggelse af kontingent.

Bestyrelsen indstillede til fortsat at holde kontingentet på 50 kr.
Indstilllingen blev fulgt og godkendt af generalforsamlingen.

Punkt 5: Valg til bestyrelsen og valg af en bestyrelsessuppleant.

Bestyrelsen genvalgt. Karina Nyby Hansen blev ny bestyrelsessuppleant. Velkommen til hende. Efter generalforsamlingen ser bestyrelsen ud som følger:

• Formand Willy Roesen
• Næstformand Arne Lauridsen
• Kasserer Jørgen Olsen
• Sekretær Peter Birch
• Medlemmer:
• Peter Dissing
• Frede Hansen
• Bent Pedersen
• Suppleant Karina Nyby Hansen

Punkt 6: Valg af revisor og revisorsuppleant.

Revisor Alfred Brauer blev genvalgt.
Revisorsuppleant Bent Nielsen blev genvalgt (var ikke tilstede).

Punkt 7: Indkomne forslag.

Punkt 8: Eventuelt.

Kanal 4 kan ikke ses, da den er blevet betalingskanal. Denne vil kun kunne "genses", såfremt den får stemmer nok, i den kommende brugerafstemning. Vil endvidere kun kunne ses af abonnenter med "stor pakke".
Tom Andersen, STOFA, berettede om fremtidens brugerflade og lagde op til, at man måske lavede brugerafstemningen oftere, samt justerede årsabonnementet herefter. Herved kunne man opnå en mere variende brugerflade, når der viste sig nye interessante kanaler.
En lysleder fra Odense er etableret der kobles ind i April måned.Hermed opnås den fulde digitalisering. Dette kommer dog kun forbrugeren tilgode, såfremt der investeres i en digitalbox (400-3000kr)
Når brugerfladen fra Odense kan ses (og dermed kvaliteten) vil en egentlig brugerafstemning etableres (april/maj)